Jacobs digte

Mormor

Engang var du hos os i levende live
Nu ville jeg ønske du bare kunne blive
Jeg åbner en kasse med ting jeg har arvet
Duften tager mig tilbage, gør mine minder farvet

Hvor mon du er nu, hvor du ikke er her?
Mon det sner hvor du er?
Savner du duften af sommeregn,
Der monotont rammer vejen?

Griner du hvor du er?
Sidder du for dig selv og leer?
Eller er du med flere?
Spreder du dit gode humør?
Dit kroniske smil på læben, der aldrig dør?
Dine kække kommentarer om alt i verdenen
Har du det godt nu, er du fri fra smerten?

Kigger du på mig og hvad jeg laver?
Selv når jeg falder i staver?
Er du stolt af hvad du ser?
Eller kigger du ikke rigtigt med mere?

Gjorde det ondt dengang du døde?
Så du din far? Du ved, ham den søde?
Hvordan var det møde?
Tog han imod dig, det talte du jo om?
Er du rask nu, i en slags ny ungdom?

Jeg håber du ingen smerter har
Og griner af livet sammen med din far